Om os
Vores værdigrundlag for Lahema rummer først og fremmest tre begreber, som vi i alle årerne har haft et skarpt fokus på: kvalitetsråvarer, præcision og professionalisme.
Vi er stolte af og kan stå inde for, at vores produkter er i topkvalitet, netop fordi vi lever op til vores værdigrundlag. Vi opbevarer både marmor-, gips- og betonvarer indenfor, og vores varer færdiggøres i hånden. Vi går dermed ikke på kompromis med hverken udarbejdelse eller finish på produkterne, og derfor vil vi altid kunne garantere, at vores produkter er i topkvalitet.
Vi har over 1000 støbeforme, og har derfor over 500 marmorprodukter, og med disse dækker vi næsten ethvert inden- og udendørs behov, herunder statuer, sokler, søjler, blomstervaser, figurer, springvand, fontainer, fuglebade, balustre, møbler, løver og dyrefigurer.
Vi garanterer for frostsikkerheden på alle vores marmorprodukter, dog skal alt hvad der kan stå vand i, tømmes og holdes tømte for vand, når frosten kommer.
Garantien dækker ikke frostskader sket ved issprængninger.
Alle vores produkter er støbt i materialer, som er godkendt til byggeri.
Lahema Marmorkunst og Betonvarer startede i 1956 som Fly Cementstøberi, hvor der blev produceret betonvarer, fliser og belægningssten.
Det har altid været et familieforetagende, og i dag er det Laust Hesel Madsen som er indehaver af Lahema Fliser & Marmorkunst.
Laust startede i 1988, som led i et generationsskifte på cementstøberiet, og efter udskiftningen af hele maskinparken i 1998, fremstår cementstøberiet i dag som et topmoderne støberi med et produktionsanlæg, der kan alt inden for den moderne betonteknologi.
Laust har altid været fascineret af de gamle græske og italienske statuer, og på en ferie i Jugoslavien i starten af 80’erne, blev Laust og hans kone Helle inspireret til at udvikle en nicheproduktion af marmorkunst ved siden af cementstøberiet.
De startede ud med 25 marmorstøbeforme, men efter kun 10 år, havde de op mod 1000 modeller i produktionen, og forretningen tog sidenhen endnu mere fart.